Caminovandring

Drømmer du om at gå en Camino eller en anden lang vandretur ?

Tage tid ud af kalenderen, rejse væk fra hverdagens travlhed og støj, og begive dig ud på en rejse med tid til fordybelse, nærvær, frihed og frisk luft. Opleve pilgrimmens enkle liv, ro i krop og sind, finde ind til dine indre værdier, retningen i dit liv, styrke din krop og være en del af fællesskabet med andre, der har gået på Caminoen.

Der er mange årsager til at folk vælger at tage på pilgrimsvandring. Tidligere vandrede pilgrimmen af religiøse årsager, men i dag tager mange afsted ud fra et ønske om personlig udvikling, bedre helbred, den fysiske udfordring eller spirituelle udvikling. Fælles er ønsket om en personlig rejse, som man vil huske resten af livet.

“Enhver rejse starter med det første skridt”

Men hvad er det første skridt ?

Hvor begynder du, så du får planlagt den rejse, der er rigtig for dig ?
Hvis du søger på nettet, vil du læse om ”den rigtige” Camino og den rigtige måde at gå en Camino. Vi er alle forskellige, ingen Camino er rigtig eller forkert, og det vigtigste er at finde frem til lige netop den rejse, der passer til dine ønsker og behov. Mit udgangspunkt for at guide dig er at:

  “Den rigtige Camino er DIN Camino”

 

I mine personlige forløb, går vi i dybden med hvad du ønsker at få ud af din Camino. Hvor og hvordan den kan foregå og hvordan du forbereder dig ud fra dit udgangspunkt fysisk, mentalt og spirituelt. Sammen finder vi frem til hvordan du får den Camino du drømmer om. Du får et individuelt træningsprogram tilpasset din fysiske form samt det terræn du skal vandre i, inklusiv en personlig fodanalyse, vejledning i vandresko og ganganalyse med og uden rygsæk. Som fysioterapeut kan jeg vejlede dig i hvordan du træner og behandler fysiske gener som forberedelse til Caminoen og på selve vandringen. Du lærer skønne øvelser til mindfulness og energiarbejde, så du finder ro, føler dig forbundet med naturen og finder ind til din kerne og værdier. Er du interesseret i at arbejde med din spiritualitet, lærer du hvordan du kan gøre det under vandring og ophold i naturens fantastiske katedral. Værktøjerne du får på forløbet, kan du bruge både før Caminoen, under selve vandringen og i hverdagen efter Caminoen.

Du lærer at gå med de 7 pilgrimsnøgler og hvordan du fortsat kan bruge dem når du er tilbage til hverdagen.

Kan man gå Caminoen trods knæ eller fodproblemer ?

Lader du knæ- eller fodproblemer stå i vejen for Caminovandring ?
Som fysioterapeut med special interesse i fødder, ben og vandring kan jeg give dig en faglig vurdering af din skade/gene og vejlede dig både i forhold til træning, bevægekvalitet, vandreteknik og hjælp til selvhjælp på rejsen.
Der kan gøres meget for at din krop bliver klar til vandringen, så lad ikke din fysiske form stoppe dig.

Foto fra Camino Frances i 2015, hvor jeg hjælper en ung udenlandsk pilgrim med store knæsmerter.
Med lidt sportstape og vejledning i gangteknik på nedstigning, klarer hun den stejle nedstigning af Alto de Perdón uden problemer.  

 

The Camino Provides.

Man siger at Caminoen giver dig det du har brug for, og selv om du forbereder dig på mange ting hjemmefra, så vil Caminoen også byde på overraskelser, udfordringer og glæder som du ikke kan forberede dig på. Det er også det, der gør det til den personlige rejse, hvis du er åben for det. Brug din intuition, vær tilstede og åben for de tegn som Caminoen giver, alt løser sig, og uanset hvad der sker, vil du lære noget som du kan bruge videre i dit liv.

Startede uden bagage.

Min første Camino, Camino Frances fra SJPDP til Santiago de Compostella, startede med at jeg mistede min rygsæk med alt udstyr inkl. vandrestøvler ved mellemlanding i London. Jeg havde tjekket rygsækken ind som bagage for at få vandrestavene med sammen med vandrestøvler og andet udstyr. Jeg havde kun min håndbagage og det sæt tøj og sandaler jeg havde på. Ikke lige den start jeg havde forberedt. Efter 3 dages venten i SJPDP, købte jeg ny rygsæk, udstyr og nye vandrestøvler, da flyselskabet ikke kunne finde den mistede bagage. De 3 dage i SJPDP viste sig at være nogle af de mest betydningsfulde for mig på hele rejsen. Det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg ikke havde mistet bagagen, og for mig var der en mening med det. Caminoen gav mig hvad jeg havde brug for, selv om jeg ikke lige kunne få øje på det i situationen ? Du kan ikke forberede dig på alt, men du kan gøre meget for at din Camino bliver en god og behagelig personlig rejse med både indre og ydre indsigter.

Det er mit ønske med CaminoMind at give dig inspiration og redskaber til

  • hvordan du vælger den Camino eller vandretur, der passer netop til dig
  • hvad din Camino giver dig en personlig transformation på krop, sind og spirituelt
  • få en mindful Camino
  • hvordan du kan overføre vandringens værdier til din hverdag, når du er hjemme igen

Kan du høre Caminoen kalde ?

Kontakt mig i dag, for en afklaring om hvordan du kan bruge Caminomind til at gøre din vandring til den personlige rejse du drømmer om. Jeg glæder mig til at lære dig at kende og følge din rejse.